Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Korsør Biograf Teater...

Digitalisering/3D i verdens ældste biograf

For at højne kvaliteten af filmoplevelsen i sal 2 er det nødvendigt med en gennemgribende renovering, der omfatter nye stole, ventilation og nyt gulvtæppe - det koster lige omkring 200.000 kr. Det skal være en lige så god oplevelse at se premierefilm i vores lille sal som i den store, den lille sal er netop i denne uge blevet digitalt udstyret. Stolene har efterhånden en del år på bagen, hvilket de også bærer tydeligt præg af, selv i mørket, og når der sidder rigtig mange mennesker deroppe, er det ikke varme, der er mangel på. Alt i alt står biografen overfor en investering på knap 200.000 kr. plus moms. Nogle af pengene forsøger vi at rejse ved at sælge en stol helt eller delvist.

Køb din egen biografstol

Du kan købe en hel stol og få dit eget navn på stolen, og om muligt også på yndlingspladsen. "Så kan man jo altid ringe til biografen og reservere plads i ens egen stol." Hvis du vil købe en hel stol, koster det 1.250 kr. eller købe en del af en stol med et bidrag efter eget valg, kan du kontakte biografen på mail - køb af en stol kan også bruges som en gave til en entusiastisk biografgænger.

Har du lyst til at give et bidrag til renoveringen, kan det gøres på vores konto i Jyske Bank 5040-1176495, eller du kan vælge den opstillede indsamlingskasse i biografen.

Vi takker for et hvert beløb, stort som lille, som kan hjælpe os på vej mod den nødvendige investering.

Hvem bidrog til digitaliseringen

Digitalisering sal 1 - gennemført maj 2011
Digitalisering sal 2 - gennemført november 2011

Tak for hjælpen til gamle og nye bidragydere med at bevare Verdens Ældste Biograf i den digitale fremtid