Søndag d. 20.01.2019

Ulvehunden

Plakat for filmen Ulvehunden

Animationsfilmen Ulvehunden er en filmatisering af Jack Londons klassiske roman af samme navn.

Filmens hovedperson er vildhunden Hvidtand, der lever i den barske canadiske vildmark. Han bor hos nogle indfødte indianere, men Hvidtands følsomme natur gør ham til uvenner med alt og alle. Eksklusionen gør Hvidtand hårdhjertet
og til en slagsbror.

En dag træffer Hvidtand et menneske med en overmenneskelig tålmodighed.
Et menneske, der bliver hans redningsplanke tilbage til sit egentlig, gode hunde-jeg.

Længde: 1:25
Skuespillere: Henning Jensen, Morten Suurballe, Alexandre Willaume, Trine Pallesen, Ole Lemmeke
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Operabio - La Traviata (2018)

Plakat for filmen Operabio - La Traviata (2018)

1. akt
Alfred Germont har længe hemmeligt elsket demimonde-damen Violetta, og endelig får han lejlighed til at møde hende og hilse på hende til et stort selskab. Han udbringer en skål for hende, men da de skal til at danse, får hun et hjerteanfald. Gæsterne går ind til dansen og Alfred er alene med Violetta. Han kan endelig tilstå sin kærlighed over for hende, men hun spotter ham og afviser ham, indtil hun finder ud af, at han mener det alvorligt, og at hans følelser er oprigtige. Hun bevæges og opfordrer ham til at komme igen snart.

Da hun er alene efter festen, tænker hun på sit vilde liv, og at der ikke er meget plads til ægte følelser og kærlighed.

2. akt
Scene 1
Alfred og Violetta er blevet et par og bor sammen på et lille landsted. Alfred får at vide af kammerpigen, at Violetta har tænkt sig at sælge sine ejendele for at leve af pengene. Han skynder sig til Paris for at skaffe det fornødne. Mens han er væk, opsøges Violetta af Alfreds fader, der beder hende bryde forholdet til Alfred. Alfreds søsters fremtidige lykke afhænger af, at Alfred kommer ud af det uværdige forhold til en demimonde.
Violetta er ulykkelig, men lover Germont at rejse og ikke at sige noget om, at det er hans vilje. Hun siger til Alfred, da han kommer hjem, at hun rejser et par dage til byen. I en meget bevæget scene tager hun afsked med Alfred, og i et afskedsbrev til ham, står der, at hun bryder forbindelsen for evigt.
Faderen kommer tilbage og finder Alfred dybt ulykkelig og opfordrer ham til at tage med hjem.
Hjemme ser han en invitation fra baron Douphol til Violetta, og han regner med, at hun har genoptaget sit gamle liv. Han tager til Paris for at hævne sig mod hendes troløshed.

Scene 2
Alfred er blandt gæsterne til maskeraden, da Violetta træder ind ved Douphols arm. Senere på aftenen spiller han hasard med baronen, de kommer op at skændes og Violetta prøver at neddysse skænderiet. Men Alfred har kun spot tilovers for sin tidligere elskede. Hun vil ikke røbe, at det er hans fader, der har fået hende til at forlade Alfred, og derfor påstår hun at elske Douphol. Det bliver for meget for Alfred, der i raseri kaster en pung med penge for hendes fødder og siger, at det er løn for hans kærlighed til hende. Violetta besvimer samtidig med, at Germont træder ind og bebrejder sønnen hans dårlige opførsel og tager ham med sig.

3. akt
Violetta er dødssyg af tuberkulose og ligger i et værelse i Paris. Hun føler ikke, hun har langt igen, men hun har modtaget et brev fra Germont, der fortæller, at han har fortalt Alfred om hendes store offer. Nu er de begge på vej til hende, for at hun kan genforenes med Alfred for evigt. Hun tror ikke, der er tid.
Da Alfred kommer, tilgiver de hinanden og planlægger at rejse væk sammen og begynde et nyt liv. Violetta får et anfald af hoste og hendes liv ebber hurtigt ud. De elskende tager bevæget afsked, og hun ånder ud.

Længde: 3:25
Censur:

Ternet ninja

Plakat for filmen Ternet ninja

Aske går i 7. klasse og er forelsket i Jessica fra 8. Aske har et anstrengt forhold til sin stedbror Sune og sin stedfar Jørn, og så er der Glenn fra specielklassen som forfølger Aske og hans bedste ven Odysseus. En dag vender Askes onkel Stewart hjem fra Thailand med en ternet ninjadukke i fødselsdagsgave til Aske. Det viser sig dog ikke at være nogen almindelig dukke... Den er blevet til ved en fejl på en børneslavefabrik i Thailand; Den overtrætte og udsultede Quang Cow Bak FuFu er i et øjebliks uopmærksomhed kommet til at sy dukken af et dyrt ternet tørklæde, som tilhører fabrikkens danske direktør Phillip Eberfrø og som straf for denne brøde, er Quang blevet tæsket ihjel af den kyniske direktør. Ninja-dukken er altså den eneste af sin slags i verden... og, nå ja, så viser den sig at være levende, dødsens farlig og besat af tanken om retfærdighed og blodhævn. Begreber der ligger langt fra Askes hverdag.

Længde: 1:21
Instruktør: Anders Matthesen, Thorbjørn Christoffersen
Censur: Tilladt for børn over 11 år

Second Act

Plakat for filmen Second Act

Da Maya Vargas fylder 43 år, ønsker hun sig kun én ting … en forfremmelse! Efter 15 år som butiksassistent er hun klar til at komme videre. Hun har ikke uddannelsen, men hun har erfaringen. Hun er kreativ, lytter til kunderne, ved altid hvad de har brug for og leverer altid varen. Men ledelsen vælger, at den rette mand til jobbet er en mand med en MBA og ikke selvlærte Maya. Mayas kæreste Trey og hendes veninde Joan gør, hvad de kan for at støtte hende, men Maya orker ikke mere. Det kan ikke være rigtigt, at bøger overhaler erfaring og at hele hendes fremtid blev besluttet som 16 årig. Men kan man starte forfra som 40 årig?
Kilde: Filmcompagniet

Længde: 1:43
Instruktør: Peter Segal
Skuespillere: Jennifer Lopez, Vanessa Hudgens, Treat Williams, Leah Remini
Censur: Tilladt for alle

Beautiful Boy

Plakat for filmen Beautiful Boy

Nic er 18 år og er ved at færdiggøre High School og forbereder sig på at starte på College.
På overfladen er han en helt almindelig dreng, men i hemmelighed har Nic eksperimenteret med stoffer siden han var 12 år, og da han prøver methaamfetamin for første gang, går Nic på kort tid fra at være teenager til dybt afhængig stofmisbruger. Hans far, David er rådvild og må konfrontere sin egen del af ansvaret i sønnens misbrug og starter en sej kamp sammen med sin søn for at finde en vej ud af mørket.
Oscarnominerede Steve Carell (The Big Short, Foxcathter) og Timothée Chalamet (Call Me by Your Name, Lady Bird) spiller far og søn i en hudløs ærlig skildring af afhængighedens dybe afgrund og hvordan det påvirker en hel familie. Filmen er baseret på biografierne ”Beautiful Boy” af David Sheff og ”Tweak: Growing Up on Metahmphetamines” af Nic Sheff og instrueret af Felix van Groeningen (The Broken Circle Breakdown).

Længde: 2:00
Instruktør: Felix Van Groeningen
Skuespillere: Steve Carell, Maura Tierney, Timothée Chalamet
Censur: Tilladt for børn over 11 år

Før frosten

Plakat for filmen Før frosten - Med danske undertekster
  • 20:30- Sal 2 - Med danske undertekster
    BestilKøb

    Danmarkspremiere

Jesper Christensen og Clara Rosager i nyt historisk drama om vor egen fortid.
Der hersker trange kår på landet i det 19. århundrede. Med endnu en hård vinter forude står bonden Jens (Jesper Christensen) over for et ubærligt valg. Hvis familien skal overleve vinteren, tvinges han til at indgå en pagt med storbonden på den nærliggende gård og gifte sin datter Signe (Clara Rosager) bort. Det kaster familien ud i splittelse, hemmeligheder og mord.
Spørgsmålet er, hvor meget Jens vil ofre for at redde sine børn.

Længde: 1:44
Instruktør: Michael Noer
Skuespillere: Jesper Christensen, Magnus Krepper, Ghita Nørby, Clara Rosager
Censur: Tilladt for børn over 15 år